Billetpriserne i England har længe været til stor debat i det fodboldglade land, hvor priserne på et sæsonkort oftest lægger på et prisniveau der spænder imellem 5,000-10,000 kroner. For mange er det for stor en udgift – specielt efter finanskrisens indtræden i den engelske befolknings hverdag.
Ifølge Virgin Money’s Football Fans’ Index, benytter ca. 12 % af Manchester Uniteds tilhængere sig af, at splejse om den store udgift med andre fodboldfans. Til sammenligning bruger kun 2 % af tilhængerne hos nyoprykkede Blackpool den samme løsningsmodel. Virgin Moneys talsmand, Grant Bather, har følgende forklaring på tallene:
– Det kan godt være, at klubberne i England har fastfrosset prisstigninger på sæsonkort, men nogle fans er begyndt at sættte spørgsmålstegn ved, om de i realiteten har råd til, at følge deres hold uge efter uge. Utilfredsheden blandt mange af Manchester Uniteds tilhængere har været tydelig de senere år, så her er det ikke overraskende at se så mange af deres fans dele udgifterne i protest, udtaler Bather ifølge SkySports.
Liverpool, Arsenal og Tottenham kender også til fænomenet, da samme undersøgelse viser, at 9 % af deres fans deler udgifterne.





























