Live – Mest populære fodboldnyheder

Magnus Nyby

Yamal havner i viral Vinícius-sag – kameraerne fangede hans reaktion

Lamine Yamal blev filmet grinende efter en grov Vinícius-reference under en freestyle-battle. Nu forklarer rapperen Babi The Blackbull, hvordan episoden skal forstås.

Lamine Yamal er havnet i centrum for en viral debat, efter at Barcelona-stjernen blev filmet grinende under en freestyle-battle, hvor Real Madrid-profilen Vinícius Júnior blev ramt af en grov stikpille.

Episoden fandt sted under en rapduel mellem Bnet og Babi The Blackbull i Barcelona, hvor Yamal deltog som dommer. Undervejs sammenlignede Bnet sin modstander med Barcelona-stjernen og trak derefter en reference til Vinícius’ kæbe ind i sin improviserede tekst.

Yamal sad på første række og kunne ikke holde latteren tilbage. Videoen spredte sig hurtigt på sociale medier og udløste kritik fra nogle fans, mens andre mente, at reaktionen skulle ses i lyset af freestyle-battlens særlige regler.

Babi The Blackbull forklarer situationen

Nu har Babi The Blackbull, som selv var modtageren af Bnets stikpiller under duellen, kommenteret episoden i det spanske tv-program El Chiringuito.

Her forklarede rapperen, at grænserne for, hvad man kan sige, afhænger af arrangementet og deltagernes egne regler.

“Grænsen i en battle afhænger af det event, man deltager i. Når man når et konkurrencemæssigt niveau, afhænger det nogle gange af de regler, den enkelte følger,” forklarede Babi.

Han pegede samtidig på, at nogle rappere bruger dobbeltbetydninger og ordspil, mens andre går mere direkte efter deres modstander.

Om den konkrete episode ønskede Babi dog ikke at puste yderligere til ilden.

“Det er mig, der fik rimet rettet mod mig, og det er bare noget, der kan ske i øjeblikkets improvisation,” lød det fra rapperen.

Dermed forsøger Babi at nedtone kontroversen, selv om Yamals reaktion fortsat diskuteres blandt fodboldfans.

Yamal håner Real Madrid efter derbyet? Se hans reaktion
Det er ikke første gang, en lille Yamal-reaktion på sociale medier bliver læst som en stikpille mod Madrid. Efter derbyet udløste ganske få emojis stor debat.

Opsigtsvækkende tal: Så forskelligt behandles Vinicius og Yamal
Yamal og Vinícius bliver konstant sammenlignet, men nye LaLiga-tal viste en markant forskel på et helt andet område. Modstandernes frispark og dommernes efterfølgende straf tegner et opsigtsvækkende billede.

Yamal svarer igen på arrogance-kritikken – forklarer hvorfor folk misforstår ham
Den virale latter passer direkte ind i den større debat om Yamals offentlige fremtoning. Barcelona-stjernen har selv forklaret, hvorfor han mener, at hans direkte stil alt for ofte bliver læst som arrogance.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder