Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

En af sommerens største handler? Saudi-klub forhandler med Dybala

Al Shabab vil have fingrene i Paulo Dybala og skulle være i gang med at forhandle med argentineren.

I store dele af Paulo Dybalas karriere er argentineren blevet rygtet til storklubber som FC Barcelona og Manchester United, men hvis man tror på Saudi World Football, kan argentineren være på vej til den saudiarabiske klub Al Shabab. 

Der skulle være seriøse forhandlinger i gang mellem Riyadh-mandskabet og argentinerens agent. 

Roma-stjernen skulle være blevet tilbudt en 2-årig kontrakt, men forlanger papirer på 3 år. 

Den tidligere Barca-stjerne Ivan Rakitic spiller for Al Shabab, og i januar blev José Mourinho kædet kraftigt sammen med trænersædet i klubben. 

Al Shabab har haft en skuffende sæson og ligger på 9. pladsen og er sikret overlevelse.

Klubben har vundet 6 saudiarabiske mesterskaber, som er fjerdeflest i ørkenstaten efter Ronaldos Al Nassrs 9, Benzemas Al Ittihads 9 og Neymars Al Hilals 19 mesterskaber.

Al Shabab blev den første saudi-klub nogensinde til at vinde tre mesterskaber i streg - det skete i 1991, 1992 og 1993.

Paulo Dybalas kontrakt med AS Roma udløber i juni 2025. 

Den 30-årige argentiner har ifølge Transfermarkt en markedsværdi på 187 millioner kroner.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER