Andreas Skov Olsen scorede sit første mål efter skiftet til Wolfsburg i den seneste runde i opgøret mod Leipzig, men det hjalp ikke det store, da VW-klubben tabte kampen med 2-3.
I et interview med det store tyske fodboldmedie Kicker sætter han ord på sin oplevelse med kampen.
– Vi var for sløsede i første halvleg, og det blev vi straffet for. Vi reagerede godt i anden halvleg, spillede offensivt og skabte mange chancer. Det var positivt – men det skal vi gøre fra start af, ellers vinder vi ikke kampe, det er jeg sikker på, forklarer danskeren.
I opgøret kom Wolfsburg bagud med 0-2 efter bare 26 minutters spil, og det erkender Skov Olsen havde en klar effekt på dem.
– Når du lukker et mål ind, så tager det luften ud af dig. Og vi lukkede to ind meget tidligt. Derfor spillede vi ikke godt i første halvleg – men det gjorde vi i anden. Vi reagerede godt, spillede mere frit, og de gav os også lidt mere plads, siger han og fortsætter:
Wolfsburg betalte i januar 82 millioner kroner for den 25-årige danske offensivspiller. Han har kontrakt med den tyske klub frem til sommeren 2029.