Sådan er status for Erik Sviatchenko i USA
Houston Dynamo blev slået ud af MLS' slutspil af Seattle Sounders. Nu er der kommet klarhed over, hvor det efterlader danske Sviatchenko.
Erik Sviatchenkos andet år i MLS med Houston Dynamo er kommet til en ende.
Den dansker midterforsvarer på 33 år kunne ikke forhindre, at Seattle Sounders blev endestation i 1/8 finalen af MLS-slutspillet.
Der skulle dog straffesparkskonkurrence til, før vinderen blev fundet. Sviatchenko sparkede ikke fra de 11 meter.
Slutningen på sæsonen markerer også en status over, hvilke spillere, der bliver hængende i klubben - og hvem, der skal videre.
Erik Sviatchenko er del af en gruppe på 17 spillere fra den nuværende trup, som også er at finde i Houston, når sæson 2025 sparkes i gang.
Det er selvfølgelig med det forbehold, at Sviatchenko selv kan have et ønske om at komme til en anden klub.