Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Rooney antyder Ferguson løgn

Wayne Rooney spillede ikke mod Sunderland og Valencia. Alex Ferguson har udtalt, at angriberen var ankelskadet. En ankelskade Rooney ikke selv kender til.

Wayne Rooney afviser, at det er en ankelskade, som har holdt ham udenfor banen den sidste tid.

– Jeg har ikke haft problemer med ankelen hele sæsonen. Ingen. Jeg har trænet de seneste to måneder. Ikke misset en eneste træning, så der er ikke noget i vejen med min form. Sådan siger han til den engelske avis The Guardian.

Hermed rejser han nogen tvivl om de udtalelser, Alax Ferguson er kommet med. Da Rooney ikke var i kampene mod Sunderland og Valencia lød forklaringen fra manageren, at United-angriberen led af en mindre ankelskade.

På spørgsmålet om hvorfor Sir Alex har sagt det, svarer Rooney:

– Det ved jeg ikke.

Der spekuleres nu i om Rooneys tidligere besøg hos prostituerede kan være medvirkende til bænkepladsen. Derudover bliver rygterne om, at Rooney skulle være på vej til Real Madrid yderligere forstærket.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder