Live – Mest populære fodboldnyheder

Mads Johnsen

Ronaldo forhandler om sin fremtid

Den portugisiske superstjerne Cristiano Ronaldo forhandler ifølge medier i øjeblikket om en kontraktforlængelse med Al-Nassr.

Ifølge journalist Ben Jacobs er Al-Nassr i fremskredne forhandlinger med Cristiano Ronaldo angående en 1-års kontraktforlængelse, hvilket giver fodboldstjernen mulighed for at spille VM i 2026 for Portugal.

Ifølge mediet Diario AS, der henviser til saudiarabiske kilder, vil den snart 40-årige angriber modtage over 200 millioner euro i forbindelse med en forlængelse indtil juni 2026.

Ronaldo vil derfor fortsat blive den bedst betalte fodboldspiller i verden og vil komme til at tjene 3,8 millioner euro om måneden og mere end en halv million euro om dagen.

Portugiseren har siden sin ankomst til Saudi-Arabien bidraget med masser af mål og bibeholdt sin plads på landsholdet, hvor det i det netop overståede UEFA Nations League-gruppespil blev til 5 mål i 5 kampe.

Den femdobbelte Ballon d’Or-vinder har nærmest vundet alt, hvad han har kunnet komme i nærheden af, men det er endnu ikke lykkedes ham at vinde Saudi Pro League. Man kunne godt forestille sig, at det nager den trofæglade portugiser, og at han vil have svært ved at forlade ligaen uden at det er lykkedes.

Ronaldos Saudi Pro League-statistikker

(Transfermarkt)

Sæson Turnering Klub Kampe Mål Assists
24/25 Saudi Pro League Al-Nassr FC 13 11 2
23/24 Saudi Pro League Al-Nassr FC 31 35 11
22/23 Saudi Pro League Al-Nassr FC 16 14 2

 

Ronaldos landsholdsstatistikker

(Transfermarkt)

Turnering Kampe Mål Assists
Total 216 135 45
Venskabskampe 53 22 11
VM-kvalifikation (Europa) 47 36 14
EM-kvalifikation 44 41 6
EM 30 14 8
VM 22 8 2
UEFA Nations League 16 12 3
Confederations Cup 4 2 1

 

 

 

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart