Ronaldo fanget i Al-Nassr-mareridt! - 'På randen af krise'
Efter at have opsagt sin kontrakt med Manchester United sent i 2022, var det meningen, at den legendariske portugisiske angriber skulle have fundet vej til titlen i den saudiske Pro League. Men tilværelsen hos Al-Nassr har ikke været lige som håbet for Cristiano Ronaldo.
Al-Nassr's fremgang og succes er ikke kommet under Cristiano Ronaldo. For selvom den 39-årige er ekstraordinær på et individuelt plan, hænger klubben efter rent resultatmæssigt. Mediet, GOAL, skriver, at “Al-Nassrs sæson allerede er på randen af krise”, idet de ligger 6 point bag førerholdet, Al-Hilal efter 8 kampe.
Samtidig røg man ud af King's Cup efter et brændt Ronaldo-straffespark. I Cristiano Ronaldos tid i Al-Nassr, har klubben kun formået at vinde et stykke sølvtøj, idet man vandt pre-season-cuppen, Arab Club Champions Cup, i sommeren 2023.
Med Stefano Pioli i spidsen har det heller ikke set bedre ud for Ronaldo og co., der i øjeblikket befinder sig på en 3. plads i den saudiske Pro League.