Live – Mest populære fodboldnyheder

Mehmet Piro Yildirim

Rijeka-stjerne før FCM-brag: “På vores hjemmebane er ingen gæster favoritter”

FC Midtjylland har et solidt udgangspunkt før returopgøret i Conference League-playoffen, men i Rijeka er troen på et comeback intakt. Angriber Jakov Puljić mener, at danskerne får det særdeles svært på Rujevica.

FC Midtjylland tager et stærkt udgangspunkt med til Kroatien efter sejren i den første playoffkamp, men hjemmeholdet har ikke opgivet håbet om avancement.

Rijeka-angriberen Jakov Puljić understreger, at den kroatiske klub har stor tro på egne chancer foran hjemmepublikummet.

“Midtjylland er et kvalitetsstærkt hold. Men vi så også, hvad Istra gjorde mod os på bare 20 minutter. På Rujevica er ingen gæster favoritter. Vi har både viljen og kvaliteten til at skabe problemer,” siger Puljić til Novi List.

Den rutinerede angriber peger samtidig på, at weekendens 3-2-sejr over Istra 1961 viste både holdets styrker og svagheder.

Ifølge Puljić havde Rijeka fuld kontrol over opgøret i størstedelen af kampen, men et par fejl i slutfasen gjorde sejren unødigt spændende.

“Det skulle aldrig være endt 3-2. Vi havde styr på kampen i 70 minutter, men én fejl rystede os, og bagefter traf vi de forkerte beslutninger. Den slags fejl bliver straffet endnu hårdere i Europa.”

Rijeka skal hente et tomålsunderskud mod FC Midtjylland for at spille sig videre til Conference Leagues ligafase, men Puljić er overbevist om, at hjemmebanen kan blive en afgørende faktor.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder