Real Madrid vil hente fransk stjerneskud foran Arsenal og Tottenham
Real Madrid er godt i gang med at bygge Galacticos 2.0. Her ser Trent Alexander-Arnold ud til at blive den næste kæmpestjerne, der drager mod den spanske hovedstadsklub.
Det betyder dog ikke at Real Madrid ikke også fokuserer på at hente unge fremadstormende spillere, der kan definere fremtiden for Los Blancos.
For ifølge Defensa Central lurer Real Madrid nemlig på den franske u-21 landsholdsspiller Enzo Millot, der til dagligt spiller en hovedrolle for tyske Stuttgart. Her skulle Real Madrid prøve at lokke midtbanemanden foran næsen på både Tottenham og Arsenal, der begge har vist interessen for Millot.
Millot har sammen med Stuttgart spillet Champions League denne sæson, hvor det er blevet til to mål og hele fire assist, samt fire mål og fire assist i Bundesligaen.
Enzo Millots transferværdi er ifølge Transfermarkt 42 millioner euro.