Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Palmå afviser: Ansætter ikke Bjerregaard

Ole Palmå afviser, at en genansættelse af Anders Bjerregaard kan komme på tale under den nuværende Brøndby-direktør.

Tidligere på dagen florerede rygterne om en mulig tilbagevenden til Brøndby for Anders Bjerregaard, der ifølge BT skulle være tiltænkt en nøglerolle i klubbens scoutingstab.

Ole Palmå afviste dog i første omgang rygterne, da direktøren gæstede Canal 9 tidligere på dagen.

– Anders Bjerregaard bliver ikke ansat i Brøndby igen så længe jeg er direktør. Det kan jeg afkræfte, sagde Ole Palmå.

Krisen kradser i øjeblikket på den københavnske vestegn, og senest fyrede klubben den tidligere træner Tom Køhlert samt den nu tidligere U19-træner og spiller Per Nielsen.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder