Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Niels Sønderby

Overraskende: Ter Stegen på vej væk

Tyskeren er angiveligt på vej væk fra FC Barcelona.

Den spanske storklub FC Barcelona har akut brug for penge, da man længe har været i økonomiske problemer og samtidig har haft svært ved, at overholde reglerne med UEFA's Financial Fair Play regler. 

Ifølge mediet ‘Barca Universal’ har klubben derfor meldt ud, at man er villige til at sælge flere profiler i sommerens transfervindue. Her er danske Andreas Christensen bl.a. blevet nævnt som et salgsemne trods hans vitale rolle på holdet. 

Det er nu også blevet meldt ud, at man er villige til at sælge deres rutinerede og verdensklasse målmand Marc-Andre Ter Stegen. En noget overraskende udmelding, da Ter-Stegen har været en særdeles vigtig spiller for klubben gennem en lang årrække, men FC Barcelona har brug for pengene og den tyske landsholdsmålmand ses derfor ikke som et ‘urørligt’ medlem af truppen. 

Der har dog også tidligere været interesse i den tyske keeper fra den meget omtalte Saudi Arabiske liga, hvor klubben Al-Ittihad har smidt et bud på bordet for den 31-årige Barca-målmand. Al-Ittihad har desuden FC Barcelonas tidligere sportsdirektør Ramon Planes. 

Det ville være et stort tab for FC Barcelona, at miste deres vitale sidste skanse mellem stængerne og det bliver en svær opgave for sportsdirektør Deco at erstatte Ter-Stegen, som har optrådt for Blaugrana de sidste 10 år siden han kom til fra tyske Borussia Mönchengladbach i 2014.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER