Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Overraskende: Sergio Ramos nærmer sig skifte til kæmpe europæisk klub

Ifølge det italienske medie Tuttosport skulle Juventus angiveligt overveje at skrive kontrakt med den 38-årige Real Madrid-legende, Sergio Ramos.

Den 38-årige spanske forsvarsspiller Sergio Ramos er en af de største legender i Real Madrids historie.

Sergio Ramos optrådte for Real Madrid fra 2005 til 2021, og spanieren står noteret for hele 671 kampe for den spanske kongeklub, og har derudover vundet 22 titler med Real Madrid.

Sidenhen har Ramos blandt andet været på kontrakt i Paris Saint-Germain og Sevilla, men den 38-årige spanier står i øjeblikket uden en klub efter han i sommers forlod Sevilla.

Nu kan Sergio Ramos tilsyneladende snart skrive kontrakt med en ny stor europæisk klub.

Ifølge det italienske medie Tuttosport skulle den italienske storklub Juventus angiveligt overveje at skrive kontrakt med Sergio Ramos, efter klubbens forsvarsstjerne Gleison Bremer er blevet ramt af en korsbåndsskade. 

Juventus skulle angiveligt se Ramos som en god kandidat til at forstærke klubbens forsvar i fraværet af Bremer.

Meldingerne lyder desuden på, at Ramos skulle være ivrig efter at skifte til den italienske storklub, og den 38-årige spanier har efter sigende holdt sig i form ved at træne på egen hånd. 

Tidligere er Sergio Ramos også blevet sat i forbindelse med et skifte til den brasilianske liga samt den amerikanske liga.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER