Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Optakt: Rubin Kazan – FC Barcelona

Onsdag aften gæster FC Barcelona de russiske mestre fra Rubin Kazan. Den spanske storklub er som altid favorit til Champions League-titlen, men kan de overvinde den bidende kulde i Rusland?

Kommentar:
Rubin Kazan åbnede Champions League med et 0-1-nederlag i Parken mod FC København. Holdet største chance i gruppespillet er formentlig at hente point på hjemmebanen i Kazan, hvor alle gæstende hold skal på en meget lang rejse.

Kazan ligger i Tatarstan ca. to timer i fly fra hovedstaden Moskva, og ydermere ligger temperaturen på den forkerte side af frysepunktet under hele Champions League-turneringen. Med andre ord, er det altså noget af en udfordring Barcelona-spillerne kommer på.

FC Barcelona startede Champions League-sæsonen med manér, da holdet hjemme slog Panathinaikos med hele 5-1 i en kamp, hvor især pasningsspillet fungerede fantastisk.

Siden da er holdets store stjerne Lionel Messi blevet skadet, hvilket betyder, at den unge boldekvilibrist er stærkt tvivlsom til spaniernes Champions League-opgør i Rusland.
Ydermere mangler de spanske mestre også de to vestrebacks, Adriano og Eric Abidal, hvilket giver plads til Maxwell. Holdet har dog vist, at de sagtens kan vinde uden disse, da man i sidste uge både vandt 1-0 onsdag over Gijon og 3-1 lørdag over Bilbao.

Karantæner og skader:
Gæsternes Adriano og Abidal er definitivt ude, mens Lionel Messi er tvivlsom grundet sin skadede ankel.

Forventede startopstillinger:

Rubin Kazan (4-3-2-1):
S. Ryzhikov – C. Ansaldi, L. Salukvadze, S. Bocchetti, A. Orekhov – R. Murawski, C. Noboa, V. Kaleshin – C. Eduardo, O. Martins – S. Kornilenko

FC Barcelona (4-3-3):
V. Valdes – D. Alves, C. Puyol, G. Piqué, Maxwell – S. Keita, S. Busquets, Xavi – A. Iniesta, Pedro, D. Villa

Kampen kan følges på TV2 Sport fra kl. 18.00, og dømmes af Cüneyt Çakir fra Tyrkiet.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder