Kommentar:
Det bliver ikke meget større end når engelske mestre møder de spanske – og så på dette års udgave af Champions Leagues første spilledag.
Tager man udgangspunkt i de to holds første kampe i de hjemlige ligaer, stiller analysen hurtigt flere spørgsmål end svar. Manchester City er ubesejret i Premier League, men har alligevel kun opnået to sejre ud af fire mulige. I denne weekend blev det til 1-1 i den altid svære udekamp mod Stoke. Måske ikke et uacceptabelt resultat, men man burde vel kunne forvente, at de forsvarende mestre kunne køre en sådan kamp hjem. Udover weekendens kamp er det blevet til to hjemmesejre, og et uafgjort resultat på Anfield Road mod Liverpool.
Manchester Citys trup ser efterhånden utrolig bred ud. Et par eksempler kunne være, at man i øjeblikket har både Micha Richards og Pablo Zabaleta på skadeslisten, men alligevel kunne stille med brasilianske Maicon på højre backen. Manager Mancini havde i weekenden valgt at lade David Silva, Edin Džeko og Gareth Barry starte ude. I stedet spillede man med Scott Sinclair, Carlos Tévez og nyindkøbte Javi Garcia. Sidstenævte endte i øvrigt med at blive målscorer, og redningsmand efter Stoke kom foran tidligt i kampen. Mancini har med andre ord masser af kort på hånden til kampen mod Real Madrid, selvom han nok ærger sig over af at bl.a. Sergio Agüero endnu ikke er klar til kamp.
Real Madrid er, efter klubbens sædvanlige standard, kommet elendigt fra start i La Liga. Klubben ligger på en øjeblikkelig 10. Plads, hvilket er den dårligste placering nogensinde efter fire runder for kongeklubben. Efter kun fire runder af en sæson, vil man ofte argumentere for, at der stadig er masser af tid, til at komme i gang. Men situationen er anderledes i La Liga. Real Madrids evige rivaler FC Barcelona fører rækken, og er på nuværende tidspunkt hele otte point foran Real Madrid. Det er et bemærkelsesværdigt stort forspring, og det må, alt anden lige, sætte grå hård i hovedet på træner José Mourinho.
Kigger man på hvordan Real Madrid har sat point til i de spillede kampe, så har der været en modløshed over Real Madrid-spillerne i de kampe, hvor det ikke er gået de hvides vej. Så sent som i weekenden lignede flertallet af madrilenerne en flok triste drenge, som var blevet slemt med til en operakoncert. I store dele af kampen overlod de initiativet til Sevilla, hvilket ikke ligner Real Madrid, som i de to sidste kampe mod Sevilla vandt 6-2 begge gange. Denne gang blev det så til et 1-0 nederlag, og så man Cristiano Ronaldos ansigtsudtryk i slutningen af kampen, vil man vide at det ikke ligefrem kører i olie i hovedstadsklubben.
Kampen mod Sevilla står dog i kæmpe kontrast til den indsats Real Madrid leverede i anden del af Super Cup-finalen mod FC Barcelona, hvor det hurtigt kunne være blevet til en regulær afklapsning til catalanerne. Der er med andre ord kæmpe stor forskel på Real Madrid top- og bundniveau i øjeblikket, ligesom det ser ud til, at der er stor forskel på, om holdet optræder på hjemme- eller udebane.
Karantæner og skader:
Real Madrid: Ingen.
Manchester City: Sergio Agüero, Pablo Zabaleta og Micha Richards.
Forventede startopstillinger:
Real Madrid (4-2-3-1): Casillas – Álvaro Arbeloa, Sergio Ramos, Pepe, Marcelo – Sami Khedira, Xabi Alonso – Cristiano Ronaldo, Özil, Di Maria – Karim Gonzalo Higuaín.
Manchester City (4-4-2): Joe Hart – Maicon, Joleon Lescott, Vincent Kompany, Gaël Clichy – David Silva, Yaya Touré, Samir Nasri – Carlos Tévez, Mario Balotelli.
Bud på kampens profil:
Vi tror på, at kampens profil bliver Cristiano Ronaldo. Måske et kedeligt bud, men Ronaldo må være uhyre opsat på at vise sit værd. I den seneste tid, har der været talrige skriverier om portugiserens angivelige utilfredshed med Real Madrid, men det ligner alligevel ikke, at Ronaldo er på vej væk fra Real Madrid. Dertil kommer, at Ronaldo trods alt har været en af de farligste for Real Madrid i denne sæson – både i La Liga og i Super Cuppen.
Bliver Ronaldo sat i scene, kan han meget vel – igen – blive den afgørende faktor i en kamp som meget vel kan blive en jævnbyrdig erfære.
Bud på kampens resultat:
Uanset Real Madrids noget svingende præstationer i den hjemlige La Liga, så er Santiago Bernabéu bare ikke et sted man sådan lige tager ned og vinder. Heller ikke hvis man er Manchester City. Vi tror derfor på en 3-1 sejr til Real Madrid.
Formkurve:
Real Madrid: U-T-V-V-T
Manchester City: V-V-U-V-U





























