Vi ses, Liverpool: London-klub vil stjæle LFC-emne
I sommerens transfervindue var der flere meldinger om, at Fluminense-profilen André var på vej til Liverpool.
The Reds skulle angiveligt have fået et bud på 225 millioner kroner afvist af Rio-klubben.
Transferjournalisten Ekrem Konur skriver nu, at Merseyside-klubben ser ud til at miste deres transfermål til en Premier League-konkurrent.
Fulham planlægger nemlig at sælge den 28-årige portugiser Joao Palhinha til Bayern München til januar, mens man vil hente brasilianeren som erstatning.
Der var i sidste måned forlydender om, at London-klubben vil byde det samme som Liverpool i sommer, 225 millioner kroner.
Flu skulle angiveligt være villig til at acceptere, måske fordi man ikke længere skal bruge ressourcer og kræfter på Copa Libertadores, som måske var grunden til, at man ikke solgte midtbanespilleren i sommer.