Sancho bliver i kulden
Hvis man er Manchester United-fan, har man nok lagt mærke til, at Jadon Sancho ikke har været på banen i et stykke tid. Det skyldes hverken skade eller suspendering, tværtimod skyldes det bøvl i omklædningsrummet.
Det startede, da Jadon Sancho blev droppet i en vigtig kamp mod Arsenal, fordi han ikke havde levet op til de standard træningskrav, som Erik Ten Hag har sat for holdet. Det fik den unge englænder til at ty til sociale medier, hvor han skrev et opslag, hvor i han beskrev sig selv som syndebuk for Manchester United. Det fik Ten Hag til at trække ham fra førsteholdet.
Den hurtige wing har trænet alene eller med akademiet siden. Og det ser ikke ud til at stoppe. Ifølge mediet, GOAL, er der spekulationer om, hvorvidt Sanchos returnering kunne skabe større problemer i omklædningsrummet, i det allerede kriseramte Manchester United. Ifølge engelske medier kræver Ten Hag en undskyldning fra Sancho, før det kan komme på tale, at han kan oprtræde for førsteholdet igen.
Sidst vandt de røde djævle mod Chelsea i en 2-1 sejr, der sagtens kunne have været med en større margin. Der er altså sket noget i klubben, da stemningen nu går på en frygt for, at Sanchos tilbagevenden kunne ødelægge den forbedrede stemning.