Højlund hyldes efter stor Champions League-præstation
Rasmus Højlund bliver hyldet af Manchester United-fansene efter sine to scoringer i tirsdagens Champions League-kamp mod Galatasaray.
Den engelske storklub Manchester United tabte tirsdag aften skuffende 3-2 til tyrkiske Galatasaray på hjemmebane, og har nu fået nul point i de første to kampe af dette års Champions League-gruppespil.
Englænderne var ellers foran to gange i kampen, da danske Rasmus Højlund både scorede til 1-0 og 2-1.
Koncentrationen svigtede dog for United, og det kulminerede, da United-målmand André Onana spillede bolden lige ud til en Galatasaray-spiller foran mål, hvilket betød, at Casemiro følte sig nødsaget til at trække i nødbremsen. Det resulterede i et straffespark til tyrkerne og et rødt kort til den brasilianske midtbanespiller.
Mauro Icardi brændte godt nok straffesparket, men blot minutter senere kunne angriberen alligevel kalde sig for matchvinder, da han efter en friløber let kunne score til slutresultatet 3-2.
Det blev derfor en skuffende aften for United-fansene, men det tyder dog på, at de alligevel tog noget positivt med fra kampen. Danske Rasmus Højlund bliver nemlig efter kampen hyldet af United-fansene på de sociale medier, og vi har samlet nogle af reaktionerne herunder:
- Rasmus Højlund er brandvarm i Champions League! Tre mål på bare to kampe er en imponerende bedrift. Fremtiden ser lys ud for denne talentfulde spiller. Blev ved med at skinne, Rasmus!
- Højlund er angriberen, som United har ledt efter i et stykke tid.
- Har ikke set sådan et mål fra vores hold i lang tid! Sikke et mål Højlund! Vores nye Hr. Champions League er ankommet!
- Drengen er meget hurtig og ved, hvordan man scorer mål! Han holdt balancen. Det er, hvad Manchester United har manglet. En nier, der ved, hvordan man scorer.
- Den eneste gode ting ved den her kamp. Det ser virkelig ud til, at han kan blive en verdensklassespiller. Han har power, hurtighed, teknisk evne og vilje. Og han ønsker at bære trøjen med stolthed.
- Vi er nødt til at bygge holdet op omkring Højlund på dette tidspunkt. Er træt af Rashford.
- Den eneste spiller, der var villig til at vinde i aften, var Højlund. Han gav absolut 100 procent. Han er hurtigt ved at blive en fanfavorit!