Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Vildt: Mbappé bliver i Paris Saint-Germain!

PSG-ejer, Nasser Al-Khelaifi, er ikke i tvivl om, at den franske superstjerne fortsætter karrieren i den franske storklub.

Den 24-årige franske stjerneangriber, Kylian Mbappé, er i gang med det sidste år af sin nuværende kontrakt i den franske hovedstadsklub, Paris Saint-Germain.

Angriberen har endnu ikke underskrevet en kontraktforlængelse, og vil kunne hentes på en fri transfer i sommeren 2024, hvis parterne ikke formår at blive enige om vilkårene inden dette.

De seneste par transfervinduer har Real Madrid angiveligt været meget interesseret i at hente superstjernen til klubben, men er indtil videre ikke lykkedes med det. Og det kommer de heller ikke til at lykkes med i denne omgang. I hvert fald, hvis man spørger ejeren af Paris Saint-Germain:

– Kylian Mbappé er en PSG-spiller. Han elsker klubben.

– Han er en fantastisk spiller. Han er den bedste i verden. Vi er meget glade for at have ham, og han kommer fortsat til at spille for klubben i fremtiden, siger Nasser Al-Khelaifi til det polske medie Meczyki ifølge Goal.com.

Det ser indtil videre ikke ud til, at de mange transferrygter påvirker den franske superstjernes præstationer på banen, da Mbappé foreløbigt i denne sæson har scoret otte mål i seks kampe for PSG.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder