Den store CL-træner: Real-legende overvejede at vende hjem til fransk topklub, men...
Zinedine Zidane var ikke interesseret i at overtage det varme trænersæde i Marseille, fordi han først vil træne klubben, når der kan investeres i spillerkøb.
Det er ikke alting, der kører i Marseille.
Den sydfranske klub har for nylig vinket farvel til Marcelino, og ind er kommet Gennaro Gattuso.
Marseille skulle flere gange have forsøgt at hente "Zizou" til trænerbænken uden held.
Ifølge det franske medie France Bleu Provence vil Zidane gerne tage over for Gattuso som træner for klubben, hvis "OM" bliver overtaget af saudiarabiske PIF, der ejer Newcastle.
Skulle "Les Olympiens" blive overtaget af saudiaraberne, har de lovet Zidane, at man er villig til at investere 300 millioner euro i spillerkøb.
Det samme som 2,25 milliarder kroner.
Saudierne er ekstra interesserede i at købe Marseille, hvis de kan gøre Zidane til klubbens træner.
Man forventer, at den franske verdensmester vil kunne tage kampen op med PSG og få "OM" til at blive fast inventar i Champions League.
Ifølge det sydfranske lokalmedie har Zidane tre hjerteklubber: Real Madrid, Juventus og barndomsbyens Marseille.
"Zizou" vil også gerne træne det franske A-landshold en dag.
I sommer var det brasilianske landshold ude efter Zidanes signatur, men han afviste det brasilianske fodboldforbund, CBF.