Manchester United vandt tirsdag aften 3-0 over Crystal Palace i EFL Cuppen.
Fabrizio Romano skrev tidligere på ugen, at Jadon Sancho skal sige undskyld til managerstaben for sine udskejelser, før kantspilleren vil blive taget til nåde i klubben.
Noget tyder på, at der er hold i rygterne.
Først sagde ten Hag under aftenens pressekonference efter kampen mod Palace ifølge Daily Mail, at han ikke vil forholde sig til spillere, der ikke spiller.
– Jeg taler ikke om spillere, som ikke er til rådighed, udtalte han.
Dernæst blev ten Hag spurgt ind til Sanchos deaktivering af sin Instagram-konto, og om det var noget, der kunne fikse relationen mellem kantspilleren og hollænderen.
– Det ved jeg ikke. Det er op til ham.
Jadon Sancho skulle angiveligt have bejlere fra nær og fjern, hvis ikke han bliver taget til nåde i Manchester.
Chelsea, Tottenham, Dortmund og saudi-arabiske klubber har angiveligt den engelske landsholdsspiller i kikkerten.






























