Selvom de fik Nagelsmann: Klopp var Tysklands drømmetræner
Selvom det tyske fodboldforbund, DFB, fik hentet et flot trænernavn til landstrænerposten i Julian Nagelsmann, skriver Fabrizio Romano, at Jürgen Klopp i flere år har været Tysklands foretrukne til jobbet som tysk landstræner.
Tidligere på ugen kom det frem, at Julian Nagelsmann er blevet valgt som ny tysk landstræner og skal stå i spidsen for landsholdet til EM næste sommer i hjemlandet.
Fabrizio Romano skriver, at Jürgen Klopp var Tysklands foretrukne til landstrænerposten, men Liverpool-manageren var ikke interesseret i jobbet på nuværende tidspunkt.
Klopp har ifølge transferguruen været DFBs drømmemål i flere år.
DFB skulle angiveligt være ellevilde med Liverpool-manageren.
Nagelsmann og Tyskland skal i næste måned til USA, hvor der venter to forberedelseskampe til EM næste sommer.
Den 14. oktober skal Tyskland på Pratt & Whitney Stadium op mod USA i East Hartford.
Fire dage senere skal det tyske landshold op mod Mexico i Philadelphia på Lincoln Financial Field.