Lionel Messi fortsætter med at skrive sig ind i historiebøgerne.
Den argentinske stjerne scorede på frispark, da Inter Miami spillede 2-2 mod San Diego FC i MLS.
Scoringen var Messis frisparksmål nummer 75 i karrieren. Dermed overhalede han brasilianske Jair Rosa Pinto, der står noteret for 74.
Ifølge TyC Sports mangler Messi nu blot tre frisparksmål for at tangere Marcelinho Carioca, som topper listen med 78.
Messi er samtidig nået op på 930 scoringer i sin seniorkarriere.
Bag argentineren følger blandt andre Roberto Dinamite med 73 frisparksmål, Juninho Pernambucano med 72 og Cristiano Ronaldo med 64.
Den 39-årige Messi har kontrakt med Inter Miami frem til udgangen af 2028-sæsonen og har dermed fortsat mulighed for at jagte den historiske rekord.




























