Mandagens engelske rygter
Af Rasmus Arvad Christensen

Ritzau-Scanpix |
Bayern München er stadig interesseret i skotske Scott McTominay fra Manchester United, og midtbanespilleren kan være et transfermål for den tyske storklub, hvis klubben ikke formår at hente Joao Palhinha fra Fulham i januar-transfervinduet. (Mirror)
Det vil kræve et ”vanvittigt” tilbud, hvis Chelsea skulle overveje at sælge Reece James til Real Madrid, da den engelske højreback har kontrakt frem til 2028. (Football Insider)
Aston Villa har sluttet sig til Liverpool og Barcelona i forsøget på at skrive kontrakt med Athletic Bilbaos 21-årige kantspiller, Nico Williams, som har kontraktudløb næste sommer. (Diario AS)
Brighton, som har fået en forrygende sæsonstart i Premier League, vil komme med et nyt forsøg på at hente den 19-årige argentinske venstreback fra Boca Juniors, Valentin Barco, inden januar-transfervinduet. (Sun)
Sunderlands 17-årige engelske offensivspiller, Tom Watson, er tilbage på listen over mulige transferemner for Premier League-klubben Nottingham Forest. (Sun)