Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

Officielt: FC Nordsjælland henter amerikansk angriber til januar

The Athletic skriver, at FC Nordsjælland har hentet den 24-årige amerikanske angriber Iloski på en fireårig kontrakt.
The Athletic skriver tirsdag, at FC Nordsjælland henter den 24-årige amerikanske angriber Milan Iloski i Orange County på en fireårig kontrakt.

Mediet skriver ikke noget om det præcise beløb, men der er tale om et sekscifret beløb, så prisen er mellem 1 og 10 millioner kroner.

Iloski tager til Farum fra januar, når USL-sæsonen er færdigspillet.

Angriberen blev i sidste sæson topscorer i den næstbedste amerikanske række, hvor han lavede 22 mål og seks oplæg i 31 kampe for det sydcaliforniske mandskab.

Han har fortsat de målfarlige takter, da han har bidraget til 20 mål i 29 kampe i alle turneringer i denne sæson.

Amerikaneren, der har nordmakedonske rødder, udtaler til The Athletic om skiftet til Farum:

- Jeg er meget spændt over mit skifte. Jeg tager et sted hen, hvor de har en god track record. Det er et hold, der er meget konkurrencedygtige i ligaen i Danmark, og som også konkurrerer i Europa, og jeg synes, det er et stort skridt for mig, men det er noget, jeg er klar til og klar til at tackle.

- Jeg er super klar til at tage derover og konkurrere og se, om jeg kan ramme mit niveau der.

Iloski udtaler, at Orange Countys træner Morten Karlsen talte i positive vendinger om det nordsjællandske hold.

- Jeg havde et par samtaler med ham, da de kontaktede mig første gang. Han fortalte mig, hvad de står for, og hvad de tror på, og jeg synes, det er en perfekt klub for mig. De spiller en form for fodbold, som er god for mig. Jeg er spændt på at tage til den danske liga.

- Jeg har haft et par danske holdkammerater, og jeg har talt med dem om ligaen, og det lyder som om, at der er et højt niveau der.

Iloski står noteret for i alt 38 mål og 11 assists i 62 kampe for det californiske mandskab.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER