Fodbold nyheder

Avis:
Disse fem angribere er på Chelseas ønskeliste til januar

Af Rasmus Arvad Christensen

Chelsea har angiveligt allerede lagt en plan i forhold til at hente en angriber i januar-transfervinduet.
Article image
Den engelske storklub, Chelsea, er fortsat på jagt efter en ny angriber, efter klubben ikke formåede at forstærke sig yderligere på denne position i det foregående transfervindue. Chelsea skulle dog allerede have lagt en plan for, hvilke angribere klubben vil forsøge at hente til januar.


Ifølge det tyske medie, Bild, skulle Chelsea have fem forskellige angribere på sin ønskeliste i forhold til det kommende transfervindue.

Det første navn på listen skulle angiveligt være Brightons Evan Ferguson, som efter en god start på sæsonen også har tiltrukket sig interesse fra blandt andet Manchester City og Arsenal.

De næste to navne på listen er Aston Villas Ollie Watkins, og Taiwo Awoniyi fra Nottingham Forest. Her har sidstnævnte især fået en god start på sæsonen, da Awoniyi allerede har leveret tre mål i Premier League. Derudover stod han blandt andet også for oplægget til sejrsmålet mod netop Chelsea.

Det næste navn på listen er Brentfords Ivan Toney, der i øjeblikket sidder ude med en karantæne indtil januar 2024. I sidste sæson scorede Toney imponerende 20 Premier League-mål.

Det sidste navn på listen er Benjamin Sesko fra RB Leipzig, som netop er skiftet til den tyske klub denne sommer. Den 20-årige angriber er indtil videre noteret for to mål i Bundesligaen.

Chelseas offensiv har indtil videre ikke set skræmmende ud, da London-klubben indtil videre blot har scoret fem mål i fire Premier League-kampe.

Det skal Chelsea forsøge at rette op på, når klubben på søndag møder Bournemouth på udebane.


Mere om Chelsea

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik