Mangler I mål:
Chelsea og Arsenal jagter Serie A-topscorer
Af Daniel Zass

Osimhen er en af de mest efterspurgte angribere i disse dage, efter han har præsteret på højt niveau de sidste tre sæsoner i Serie A.
Napoli har allerede afvist klubber som Manchester United, Chelsea og PSG denne sommer samt klubber fra Saudi Arabien.
Klubber fra Saudi Arabien skulle angiveligt have været klar med et bud på 1,5 milliarder kroner.
Arsenal har tænkt sig at melde sig ind i kampen om nigerianeren næste sommer.
Chelsea lader imidlertid til at have førertrøjen på i bestræbelserne efter den tidligere Lille-angriber.
Chelsea skulle angiveligt have en aftale med stjernen, hvilket kan være forklaringen på, hvorfor "The Blues" ikke har hentet andet end den unge angriber Nicolas Jackson til angriberpositionen.
Arsenal har haft indledende samtaler med Napoli, men Chelsea er favoritter til at lande Osimhen næste sommer.
Nigerianeren har scoret 62 mål og 14 oplæg i 104 kampe for Serie A-mandskabet.