Fodbold nyheder

Medier:
Schmeichel meget tæt på skifte til denne klub

Af Rasmus Arvad Christensen

Den danske landsholdsmålmand meldes meget tæt på et skifte til belgiske Anderlecht.
Article image
Kasper Schmeichel er lige nu på udkig efter en ny klub, efter den 36-årige dansker fik ophævet sin kontrakt i Nice på transfervinduets sidste dag.


Schmeichel er på det seneste blevet rygtet tilbage til Premier League, hvor blandt andet Nottingham Forest angiveligt skulle have været interesseret i at hente danskeren. Nu ser det dog ud til, at Schmeichel har fundet sin nye klub.

I hvert fald skriver B.T. og Het Nieuwsblad, at Schmeichel er meget tæt på et skifte til danskerklubben, Anderlecht. Medierne skriver, at forhandlingerne er meget langt omkring en etårig aftale, og det forventes, at Schmeichel og Anderlecht bliver enige om de sidste detaljer inden længe.

I den belgiske klub kan målmanden se frem til at blive holdkammerater med danskerne Anders Dreyer, Thomas Delaney og Kasper Dolberg, hvor de to sidstnævnte er blevet hentet til klubben i dette transfervindue. Anderlecht har derudover også danskerne Brian Riemer og Jesper Fredberg som henholdsvis træner og fodbolddirektør.

Kasper Schmeichel nåede blot at spille et enkelt år i franske Nice, hvor det blev til 46 kampe.


Mere om Anderlecht

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik