Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

Jagtet af Chelsea: Red Bull tæt på at sikre 15-årigt talent fra eget akademi

New York Red Bulls er tæt på at signe 15-årige Julian Hall på en professionel kontrakt. Angriberen er tidligere blevet kædet sammen med Dortmund og Chelsea.
New York Red Bulls har sikret den talentfulde amerikanske ungdomsspiller, angriberen Julian Hall, på en professionel kontrakt.

Hall skriver under på en såkaldt "homegrown deal", der giver MLS-klubber lov til at indlemme egne spillere i førsteholdstruppen, hvor de er sikret en mindsteløn på 65.000 dollars om året, svarende til 448.000 kroner.

Det skriver The Athletic.

Hall skriver under på en aftale, der gør, at de kan bruge spilleren på førsteholdet, selvom han forventes at spille for Red Bulls' andethold i MLS Next Pro-ligaen.

Hall er 15 år gammel og anses som et af de største talenter i sin årgang. Han har et polsk pas, som gør det nemmere for ham at komme til Europa, inden han bliver 18.

Flere europæiske klubber er interesserede i Hall - tidligere er han blevet sat i forbindelse med blandt andet Chelsea og Borussia Dortmund.

NY Red Bulls har villet signe Hall i håbet om at affeje interesse fra europæiske klubber.

I juli kom det frem, at Hall havde takket nej til europæiske klubber, som ville se ham an til prøvetræning. Han foretrak at blive i New York Red Bulls.

Hall har spillet for det amerikanske U15-mandskab tre gange mod Englands, Spaniens og Japans U15-hold i april.

Det polske fodboldforbund har spurgt Hall, om han vil tørne ud for et af deres U-hold.

Han debuterede for NY Red Bulls' andethold denne sæson, da han blev klubbens yngste målscorer, da han scorede med 15 år og 73 dage på bagen.

Hall står noteret for et mål og en assist i syv kampe for NY Red Bulls' andethold.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER