FC Nordsjællands Ernest Nuamah tiltrækker interesse fra flere europæiske storklubber. Ifølge Daily Mail er især Tottenham ude efter det ghanesiske stortalent. PSG, Ajax, Burnley, Everton og AC Milan meldes også interesseret i 19-årige Nuamah.
Ifølge Daily Mail er det mest sandsynligt, at en af de engelske klubber slår til i sommerens transfervindue. Prisskiltet er angiveligt i omegnen af 200 millioner kroner. Det høje prisskilt skyldes en række gode præstationer fra Nuamah, som har scoret 20 mål i 48 kampe for FC Nordsjælland.
Efter disse præstationer begyndte rygterne hurtigt at tage til – også grundet klubbens historie med salg til udlandet. Ernest Nuamah er også selv klar i spyttet. Han er klar til at tage det næste skridt i karrieren. Det udtalte han allerede efter sæsonens første kamp mod Viborg FF.






























