Fodbold nyheder

Medie:
Tottenham er klar til at lade forsvarsprofil forlade klubben

Af Noah Mørch Rysager

Tottenham spillede 2-2 mod Brentford i første runde af Premier League og søger stadig forstærkninger til forsvaret.
Article image
Ritzau-Scanpix
Den engelske klub Tottenham er klar til at lade forsvarsspilleren Eric Dier forlade klubben. Det rapporterer mediet Football Insider.


Den 29-årige englænder var heller ikke inkluderet i kamptruppen i sæsonpremieren, der endte 2-2 i opgøret mod Brentford.

Dier’s kontrakt med Londonklubben udløber næste sommer, men han kunne angiveligt selv godt blive fristet ved tanken om et skifte til en anden klub denne sommer.

Et muligt skifte kommer angiveligt til at afhænge af, om Tottenham lykkes med at hente en profil ind til forsvaret, som klubben både håber og forventer kommer til at ske.

Altmuligmanden kommer til at have svært ved at tilkæmpe sig spilletid, da det stadig forventes, at der kommer forstærkninger både på midtbanen og i forsvaret.


Mere om Eric Dier

Mere om Tottenham

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik