Avis: To stjerner nægter at forlade Barcelona
Barcelona vil stadig forstærke sig denne sommer, men det lader til at blive vanskeligt.
Barcelona vil angiveligt gerne sælge to spiller for at rejse midler til de forstærkninger, som Xavi mener klubben har brug for. Det rapporterer den spanske avis Sport.
Klubben har tilsyneladende presset på for at overbevise de to unge kantspillere Ferran Torres og Ansu Fati om, at det vil være bedst for alle parter, hvis de skifter væk.
De to spillere skulle dog klart have meldt til den spanske klub, at de ingen intentioner har om at forlade klubben, melder Sport yderligere.
Det er ikke to spillere, som Xavi har med i sine umiddelbare planer, og de vil kunne komme til at finde det svært med spilletid. Den spanske storklub søger en forstærkning i offensiven, og det skulle også være med til at motivere et salg af de to spillere.