Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Niklas Gerster

Schmeichel til Chelsea? Se fanreaktionerne

Den aldrende danske landsholdskeeper Kasper Schmeichel er noget uventet blevet sat i forbindelse med et skifte til Premier League-storklubben Chelsea. Få de blandede fanreaktioner på det rygte herunder.
Den 36-årige danske landsholdskeeper har været et varmt navn på rygtebørsen denne sommer. Han har været sat i forbindelse med en retur til dansk fodbold, hvor både Brøndby og FC København har været nævnt, og derudover har Nottingham Forest også bejlet til ham.

Alt tyder på, at Schmeichel skal væk fra Nice, og nu er endnu en klub nævnt i forbindelse med danskeren. Og til sammenligning med de ovennævnte bejlere må det siges at være en noget andet hylde, da London-storklubben Chelsea nu skulle lure på Schmeichel.

Det ville således være en vild drejning i Schmeichel-transfersagaen, hvis han pludselig lander hos ”The Blues.” Men hvad tænker Chelsea-fansene egentlig om dette opsigtsvækkende rygte? Få et udsnit af fanreaktionerne fra det sociale medie X herunder:

”Jeg synes, at Schmeichel som en backup lyder fint. Billig, hjemmedyrket, erfaren osv. Vil ikke have noget imod at agere andenviolin overfor Sanchez, og det giver muligheden for at hente en verdensklasse målmand næste sommer.”

”Chelsea-fans er en sjov flok. Vi vil have klubben til at købe Caicedo, Lavia, Olise, og nu er vi oprørte over, at vi ikke køber en verdensklasse målmand. Schmeichel er en hæderlig målmand som en kortsigtet løsning og en god erstatning for Kepa.”

”Chelsea forærer Kepa væk i 10 måneder, og vil købe Schmeichel. Jeg har ikke ord. Hvordan i alverden kan nogle Chelsea-fans værdsætte disse handler?”

”Kasper Schmeichel. Vores målmandsafdeling i år er meget værre end sidste sæson selv uden Kepa. Logisk set ville Schmeichel skulle være backup til Sanchez. Chelsea kommer ikke til at sprænge banken igen i år for en målmand. Mamardashvili, Meslier vil ikke rykke overliggeren, og Dortmund vil ikke sælge Kobel endnu.”

”Jeg synes ikke, at vi har brug for ham. Chelsea har begået en fejl ved at låne Slonina ud. Han kunne godt have været andet valg. Kasper Schmeichel er for gammel til at være Chelsea-målmand. Hvis det er muligt at få Slonina tilbage, ville jeg blive meget glad.”

Således er reaktionerne fra Chelsea-fansene på den mulige tilgang af Schmeichel meget blandede. Hvad synes I? Bør Schmeichel takke ja til en stor klub som Chelsea, hvor han formentlig vil blive backup, eller skal han søge mere sikker spilletid andetsteds?

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER