Juventus jagter fransk midtbanetalent
Af Daniel Zass
Juventus har følehornene ude efter Nice' midtbanetalent Khéphren Thuram, som det italienske mandskab angiveligt skal betale 300 millioner kroner for at få.

Ritzau-Scanpix |
Denne sommer har Thuram været kædet sammen med et skifte til Napoli, Chelsea og Liverpool. Nu melder en ny klub sig på banen. Juventus FC.
Transferekspert Nicolò Schira skriver på sin Twitter, at "Bianconeri" vil have fingrene i den dynamiske midtbanemand, som angiveligt koster 300 millioner kroner.
Det er ifølge Juventus en kende for dyrt.
Det norditalienske mandskab vil forsøge at forhandle prisen ned.
Khéphren Thuram har spillet 138 kampe for det sydfranske mandskab. Det har kastet 8 mål og 11 assist af sig.