Fransk klub fører over Liverpool i jagten om japaner
Lille fører lige nu i kapløbet om japansk kantspiller, der til daglig slår sine folder i østrigsk fodbold.
Kantspilleren Keito Nakamura spiller til daglig for LASK Linz i Østrig, hvor han har flotte stats, han kan skrive på CV'et. Japaneren står nemlig noteret for 26 mål og 9 oplæg i 68 kampe for det østrigske mandskab.
Flere klubber i Europa har nu fået øjnene op for fløjen. Foot Mercato skriver, at Liverpool allerede har budt 50 millioner for at få den tidligere Twente-spiller. Det var imidlertid ikke nok, for østrigerne forlanger i omegnen af 80 millioner kroner. Lille er klar til at lægge 80 millioner for at få den 22-årige kant.
Eintracht Frankfurt holder også øje med japaneren, men han er tættest på fransk fodbold, som det ser ud lige nu. Det skyldes i høj grad LASK Linz' krav om et acceptabelt bud, før man vil sælge.