Klub bekræfter: Zaha på vej
Galatasaray bekræfter på deres Twitter, at Wilfried Zaha er på vej til Tyrkiet, hvor han med al sandsynlighed præsenteres senere i aften eller i morgen.
Fenerbahce har tidligere på sommeren været sat i forbindelse med Wilfried Zaha. Det bliver imidlertid ikke det asiatiske Istanbul-mandskab, der får ham. Det bliver i stedet Galatasaray.
Galatasaray skriver her til aften på klubbens Twitter, at Wilfried Zaha forhandler med Cimbom om et skifte.
- Officielle forhandlinger er begyndt med Dazet Wilfried Armel Zaha om et skifte til vores klub.
Klubben opfordrer deres fans om at tage til Istanbuls Atatürk lufthavn for at byde ivorianeren velkommen.
Nedenfor kan du se en video, hvor Zaha informerer Galas fans om, at han er på vej til Tyrkiet for at forhandle.
21.30'da Atatürk Havalimanı Genel Havacılık Terminali'nde görüşmek üzere! 🔥#ÖnceSahadaŞimdiZahada pic.twitter.com/bJJp1TosQa
— Galatasaray SK (@GalatasaraySK) July 23, 2023
Fabrizio Romano skriver, at ivorianeren vil skrive under på en treårig kontrakt.
Zaha formåede at lave 90 mål og 76 assist i 458 kampe for Crystal Palace.