Daniel Zass

Chelsea jagter Paulo Dybala

Chelsea er interesserede i at hente Paulo Dybala til klubben.
Paulo Dybala bliver næsten hver eneste sommer kædet sammen med et skifte til Premier League. Det samme gør sig gældende igen i år, hvor Chelsea skulle være interesserede i at hente kantspilleren til klubben.

Corriere dello Sport skriver, at Roma-spilleren ikke er uinteresseret i tanken om et PL-skifte, selvom han er tilfreds i Rom.

Dybalas agent tager til Rom i denne uge og skal diskutere klubbens planer for argentineren. Her vil der også blive diskuteret muligheden for at skifte.

Dybala kom til AS Roma sidste sæson på en fri transfer. I hans første sæson blev det til 18 mål i 38 optrædener.