Jonas Corap

Mandagens engelske rygter

Her følger dagens engelske rygter.
Manchester United overvejer at byde 450 millioner kroner for Chelsea-spilleren Mason Mount. Desuden ønsker de også Harry Kane til klubben som deres næste stjerne-angriber. (Telegraph)

Marcus Rashford har planer om at blive i Manchester United på trods af interessen fra Paris Saint-Germain. (Sun)

Tottenham ønsker at hente Brentford-målmanden David Raya til klubben, som en erstatning for Hugo Lloris. (Mirror)

Chelsea forventes snart at færdiggøre handlen for Sporting CPs Manuel Ugarte for 450 millioner kroner, som også er hans frikøbsklausul. (Record)

Chelsea er foran Paris Saint-Germain i køen for at hente Ugarte. (Mirror)

Crystal Palace har tilbudt Wilfried Zaha en ny kontrakt med en ugeløn på cirka 1,3 millioner kroner. Dette er dog langt lavere end kontrakttilbuddet, som han har modtaget fra Al Sadd. (Sun)

Moises Caicedo er angiveligt blevet enig med Arsenal om en kontrakt, selvom Chelsea angiveligt skulle være villige til at byde mere for Caicedo. (Teradeportes)

Arsenal vil byde på Declan Rice efter, at han har spillet Conference League-finale med West Ham på onsdag. (Fabrizio Romano)

Everton er interesseret i Wout Weghorst, som de ønsker at byde på, når hans lejeaftale med Manchester United ender. (TalkSport)

30-årige Fred smutter muligvis fra Manchester United til sommer. (Goal)

Chelsea ønsker 170 millioner kroner for 21-årige Ian Maatsen, som Burnley angiveligt er meget interesseret i. (Standard)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER