Benzema afslører sin fremtid!
Af Mads Emil Klovborg

Der har været skrevet meget om den franske stjerneangribers fremtid de sidste par dage efter det kom frem, at han havde modtaget et meget lukrativt tilbud fra Saudi Arabien. Angiveligt kan Ballon d'Or-vinderen se frem til en kontrakt på to sæsoner, som vil indbringe ham intet mindre end tre milliarder kroner. Det betyder, at franskmanden kommer til at tjene omkring det samme som sin tidligere holdkammerat Cristiano Ronaldo, som allerede spiller i Saudi Arabien. Det vides ikke endnu om Benzema og Ronaldo igen skal spille på samme hold, eller om det bliver en anden klub i Saudi Arabien, der får glæde af den franske superstjerne.
14 år, 647 kampe, 353 mål, 165 assists og 23 trofæer blev det til for Karim Benzema i Real Madrid. Stjernen forlader derfor klubben som en legende og en af deres største spillere igennem tiderne.