Utilfreds Mourinho er usikker på fremtiden i Roma
Af Tobias Bundgaard Christensen

José Mourinho er dog langt fra at være en glad mand efter finalen. Her udtrykte han sin store utilfredshed med kampens dommer, Anthony Taylor. Mourinho beskrev nogle af dommerens beslutninger som en skandale. Han fik også udtrykt et ønske om ikke at få Anthony Taylor som dommer i næste sæson.
Det er dog stadig uklart, om José Mourinho stadig er i Roma til næste sæson. Efter kampen sagde portugiseren, at han ikke ville beslutte noget endnu omhandlende fremtiden i klubben:
- Jeg kan ikke sige, at jeg vil være her næste sæson... Jeg går på ferie på mandag, og så kan vi snakke. Jeg fortalte ejerne, at jeg vil fortælle dem, hvis jeg begyndte at snakke med en anden klub.
Indtil videre har José Mourinho ifølge eget udsagn ikke været i kontakt med andre klubber. Hvis han skal blive i klubben, forlanger han, at der skal ske ændringer i klubben. Dette skal han diskutere med ejerne, før han beslutter sig for sin fremtid.