LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Ehmsen

Chok: Liverpool-stjerne kan skifte til Real Madrid til sommer

Real Madrid kigger mod Liverpool i håbet om at forstærke defensiven.
Real Madrids sæson sluttede brat, da de blev godt og grundigt udspillet mod Manchester City i semifinalen i Champions League og tabte med hele 0-4 på Etihad Stadium og dermed 1-5 sammenlagt. Foruden nederlaget i Champions League, så har hovedstadsklubben været langt efter FC Barcelona i La Liga i indeværende sæson, og det er derfor kun af sporadisk betydning, at de sidste tre kampe skal afvikles i sæsonen.

Oven på en skuffende sæson, så er Real Madrid naturligvis allerede i gang med at forstærke truppen til den kommende sæson. En af de helt store hæmsko for Ancelotti og kompagni har været positionen som venstre back. Her har den defensive midtbanespiller Camavinga vikarieret i en stor del af sæsonen, da de normale venstre backs ikke har kunnet løfte opgaven. Den løsning er ikke holdbar i længden, og da det ser ud til, at Ferland Mendy er fortid i Real Madrid, så er de nu gået på markedet efter en erstatning.

Ifølge det engelske medie Daily Mail, så skulle den spanske storklub have udset sig Liverpools Andy Robertson som førsteprioritet. Den 29-årige skotte har en stor rolle på og udenfor banen i Liverpool, og det vil derfor ikke være nemt, hvis han og Liverpool skal overbevises om at skilles fra hinanden. Daily Mail skriver dog, at et bud på godt 340 millioner kroner vil kunne få Liverpool til at overveje et salg.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder