Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Fisker

Forretningsmand har Ronaldo-plan

En tysk forretningsmand er tilsyneladende villig til at gå langt for at få Cristiano Ronaldo til Bayern München.
Det fandt vej til stort set samtlige avisspalter, da Cristiano Ronaldo i november forlod Manchester United – og da han efterfølgende blev præsenteret i saudiarabiske Al-Nassr.

Da den portugisiske superstjerne blev præsenteret i golfstaten, blev han samtidig den bedst betalte fodboldspiller i verden.

38-årige Ronaldo har underskrevet en kontrakt, som gør sig gældende indtil sommeren 2025, og indtil da indkasserer han godt og vel 1,5 milliarder kroner om året i løn.

Selvom Ronaldo har udviklet sig i en særdeles løntung retning, står talrige europæiske klubber efter sigende på spring for at hente ham tilbage til det europæiske kontinent.

En af disse klubber kunne meget vel være Bayern München, som måske ikke har de finansielle muskler til at hente Ronaldo til det sydtyske.

Her kommer den tyske forretningsmand Marcus Schön ind i billedet. SPORTbible mener i hvert fald at vide, at han har sendt en mail til Bayern München-direktøren Oliver Kahn med følgende ordlyd:

-Det er tænkeligt, at vi vil forpligte os til at betale transfersummen eller lønnen – udover en normal grundløn – hvis vores firma klart og tydeligt kommer til at stå som facilitator af handlen.

Den tyske forretningsmand vil dog ikke facilitere handlen gratis. Han vil efter sigende forlange en procentdel af Ronaldos sydtyske trøjesalg, hvis handlen går i orden – med Schön som facilitator af købet af Ronaldo.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER