Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Jonas Corap

- Pogba var fra en anden planet

Claudio Marchisio håber, at Paul Pogba snart bliver klar igen, og at han kan vende tilbage til sin gamle form.
Paul Pogba skiftede i sommeren 2022 tilbage til Juventus på en fri transfer fra Manchester United. Skiftet har dog langt fra været succesfuldt for den 30-årige midtbanespiller, da han har været skadet stort set hele sæsonen. Han sidder på nuværende tidspunkt ude med en knæskade som forventes at holde ham ude indtil juni. Spillerens tidligere holdkammerat i Juventus, Claudio Marchisio siger, at Pogba skal finde balance i både kroppen og i sindet:

- Kan han vende tilbage til sit gamle niveau? Han har haft mange skader, men jeg tror, at det afhænger af ham, og han skal finde den rette balance i sind og krop. Han har også været forfærdelige ting igennem som kidnapningen i familien. Jeg håber, at han udover de fysiske problemer kan finde den rette balance, selvom det fysiske ikke er godt. Han er en spiller som kan komme tilbage til næste sæson.

- Jeg var heldig nok til at kende ham, da han var et barn, og til træning sagde Pirlo og jeg altid, at han var fra en anden planet, og det viste sig i hans præstationer. Nu er han i en anden face i sit liv, og jeg håber han kan have en stor indflydelse for klubben i næste sæson.

Pogba har blot spillet i otte kampe i alle turneringer for Juventus, hvor han endnu ikke har fået en kamp fra start i Serie A, med blot 84 minutter spillet i turneringen. Med en kontrakt til 2026 må Juventus snart håbe, at han vender tilbage i god form, for ellers bliver det dyrt for klubben med en ugentlig løn på 1,5 millioner kroner for en spiller, som stort set aldrig er klar.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER