Romano:
Aston Villa skal have ny sportsdirektør
Af Tobias Bundgaard Christensen
Barcas Mateu Alemany kommer angiveligt til at overtage jobbet fra danske Johan Lange

Desværre for Johan Lange ser aftalen ud til at være faldet på plads. Det melder Fabrizio Romano på sin egen Twitter-profil:
- Kontrakten er klar til at blive underskrevet for Mateu Alemany, som bliver Aston Villas nye sportsdirektør. Fuld aftale på plads. Han har accepteret alle klausulerne.
Ifølge Fabrizio Romano er arbejdet allerede i fuld gang. Alemany og Unai Emery har efter sigende allerede flere profiler i sigtekornet:
- Alemany skal arbejde tæt sammen med Emery. De to har allerede diskuteret nogle potentielle navne fra La Liga og mere, skriver Fabrizio Romano på Twitter.