LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Noah Mørch Rysager

Medie: Tottenham holder øje med den bedste frisparksskytte i Premier League

Tottenham har haft en skuffende sidste halvdel af denne sæson, og nu holder klubben angiveligt et øje på James Ward-Prowse.
Der var talentspejdere til stede, da Southampton søndag tabte med 1-3 til Newcastle. De tilhørte Tottenham og var til stede på stadion for at holde øje med en bestemt spiller, rapporterer Daily Mail.

Det var angiveligt for at kigge på Southampton-midtbanespilleren James Ward-Prowse, der er i overhængende fare for at rykke ud af Premier League denne sæson. Southampton befinder sig nemlig på 20. pladsen i Premier League.

Newcastle meldes også på banen i forhold til den 28-årige englænder. Begge klubber venter angiveligt på at se, hvad Southampton kommer til at forlange for midtbanespilleren, såfremt klubben ender med at rykke ned.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder