Daniel Ehmsen

Liverpool dropper endnu et transferemne til midtbanen

Jude Bellingham er ikke den eneste midtbanespiller Liverpool har frasorteret på sin prioritetsliste.
Mange Liverpool-fans måtte læse den nedslående nyhed om, at Liverpool ikke kommer til at hente Jude Bellingham, da den engelske midtbanespiller angiveligt skulle være for dyr og dermed ikke en spiller, Liverpool har råd til.

Nu melder Neil Jones fra Goal, at Liverpool har nedprioriteret endnu en midtbanespiller. Der er tale om Wolverhamptons Matheus Nunes. Portugiseren har ellers længe været en af de spillere som Liverpool har været mest interesseret i, men det skulle altså ikke være tilfældet længere.

Liverpool er på udkig efter at lave en stor udskiftning på midtbanen, hvor spillere som Alex Oxlade-Chamberlain og Naby Keita forlader klubben fra Merseyside. Omvendt har der været adskillige rygter om tilgange på netop midtbanen for Liverpool, men det tyder altså på, at det hverken bliver Jude Bellingham eller Matheus Nunes, der skal spille i den røde dragt efter sommerferien.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER