Rapport:
Premier League klubber enige om at fjerne gambling-sponsorater fra trøjefronten
Af Mads Wildenhoff Pedersen

Ritzau-Scanpix |
Afstemningen skulle angiveligt komme i kølvandet på, at den engelske regering skulle have øjne på de kontroversielle sponsorater, med en rapport forventet i næste måned. Det første forslag skulle have været på et fuldt forbud mod gambling-sponsorater, men det er i første omgang blevet til blot at fjerne dem fra fronten af trøjen.
I 2021/2022-sæsonen var 19 ud af 20 hold sponseret af gambling sider. Den eneste klub til ikke at have et sponsorat fra branchen var Norwich, som spiller i The Championship nu. Ud af de 19 med sponsoraterne havde ni af klubberne dem som sponsorater på fronten af trøjen. Det var dog også værd at lægge mærke til, at ingen af de normale top-6 klubber havde et beting-sponsorat på trøjen, men at de alle stadig var sponseret af dem.