Brøndby var tæt på Martin Ødegaard
Af Mads Wildenhoff Pedersen
Martin Ødegaard har været lidt rundt omkring i sin fodboldkarriere, men nu ligner det endeligt han er ved at finde sin plads.

Ritzau-Scanpix |
- Han havde en periode, hvor han blev tilgængelig for de danske klubber i den øvre ende af den danske liga, fordi han var på vej fra et skuffende ophold i Spanien og havde et par lejeophold i Holland, siger Troels Bech, som er tidligere sportsdirektør i Brøndby.
- Der havde vi da også en dialog kørende. Om han så synes, at det var lige oppe over, ved jeg ikke. Men vi havde en fornemmelse af, at det godt kunne blive til noget.
Ødegaard spiller i disse uger for Norges landshold og blev i starten af sæsonen udpeget til Arsenal-kaptajn, så selvom han var inde i en svær periode, så har han fået sin karriere tilbage på sporet.