Fodbold nyheder

Mesut Özil stopper karrieren

Af Kent Christensen

Den 34-årige tyske fodboldstjerne, Mesut Özil, meddelte i dag, at han stopper sin fodboldkarriere med øjeblikkelig virkning.
Article image
Ritzau-Scanpix
Mesut Özil tid som fuldtidsprofessionel fodboldspiller er forbi efter en karriere på næsten 17 år i professionel fodbold – lige godt halvleden af hele tyskerens liv, som i dag er 34 år. Karrieren begyndte i Bundesligaen, hvor han for første gang trådte på banen som professionel i en Schalke 04-trøje og senere for Werder Bremen – inden han skiftede til Real Madrid, hvor han for alvor slog igennem med 105 kampe og 19 mål.


Mesut Özils længste karriereophold var dog i Arsenal – her spillede han fra 2013 til 2021, hvor han er noteret for 148 kampe og 29 mål. Karrieren sluttede i Fenerbahçe i Tyrkiet, hvor han selv har rødder, og her nåede den tysktyrkiske-spiller 32 kampe og otte mål. Med et så flot CV har han naturligvis også fået æren af at spille for det tyske landshold – og her er det mest nævneværdige, at han i 2014 var med til at vinde VM i Brasilien. Mesut Özils karrierestop blev offentliggjort på hans egen Instagram-profil, hvor han blandt andet skriver følgende:

- Efter nøje overvejelser annoncerer jeg mit øjeblikkelige stop fra professionel fodbold. Jeg har haft det privilegie at være professionel fodboldspiller i næsten 17 år, og jeg er enormt taknemmelig for den mulighed. Men i de seneste uger og måneder har jeg også døjet med skader, og det har stået mere og mere klart, at det er på tide at forlade den store fodboldscene.

Mere om Mesut Özil

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik