Kylian Mbappé er blevet udnævnt som den nye anfører på det franske landshold. Den 24-årige angriber overtager anførerbindet fra Hugo Lloris, der trak sig tilbage fra landsholdsfodbold i januar.
– Kylian møder alle kravene til at have det her ansvar. Det gælder både på banen, men også i gruppen af spillere, hvor han er et samlende element.
Sådan siger den franske landstræner, Didier Deschamps, om situationen. PSG-spilleren har allerede spillet imponerende 66 kampe for landsholdet, efter han gjorde sin debut tilbage i 2017. I samme ombæring udnævnte Didier Deschamps, Antoine Griezmann til viceanfører. Frankrig spiller mod Holland i EM-kvalifikationen på fredag, og Irland på mandag.






























